Rideklubben

Kort om klubben
For hest og rytter
LTR er en medlemsdrevet klub, hvor vi alle bidrager til, at vores faciliteter, heste og ryttere trives. Derudover står klubbens bestyrelse og engagerede medlemmer for, at vores aktiviteter, hverdage og særlige mærkedage spiller.
Klubben skaber de bedste rammer for et trygt sted at udvikle sig som rytter, hvor fokus er på at sikre, at alle føler sig som del af et aktivt og
stærkt fællesskab.
Omgivelser
Alt det, vi og hestene elsker

Ridehuse og -baner
Vi råder over to ridehuse, et stort B-bane ridehus med spejle, dommerrum, musikanlæg og rytterstue, samt et mindre ridehus, der primært bruges til de små begynderhold. Derudover har vi en stor udendørs A- bane, en mindre ridebane samt en springbane. A-banen har udendørs belysning, så vi kan ride ude, også selv om mørket falder lidt på.

Sand- og græsfolde
Vi har masser af gode udendørsarealer, hvor hestene kan boltre sig herunder flere sand- og græsfolde, som hestene benytter dagligt.

Natur/skov
Vi har direkte adgang til Ermelunden. Her kommer rideholdene nogle gange en tur i skoven. For de mere rutinerede ryttere, har vi ridesti direkte til Dyrehaven, så det er muligt at nyde en god tur i skoven, når naturen og vejret viser sig fra sin smukke side.
Teamet
Menneskene bag LTR
Hos LTR er det ikke kun hestene, der gør stedet særligt – det er også menneskene. Vores dedikerede team består af dygtige undervisere, engagerede staldpiger, en erfaren dyrlæge med base på gården og en fast smed.
Det daglige personale kender heste og ryttere ud og ind. Dertil kommer en lang række frivillige unge som ældre, som gerne giver en hånd med og bidrager med alt fra det praktiske til godt humør.

Bestyrelsen
Folkene bag
Vores fælles mål er klart: At skabe de bedst mulige rammer for både medlemmer og dyr – med hestevelfærd og fællesskab i centrum.



