Klubbens vedtægter
Opdateret 16.05.2011
§ 1. Klubbens navn og hjemsted
Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune.
§ 2. Klubbens formål
Klubbens formål er at fremme interessen for ridning og kendskabet til heste og oplære navnlig børn og unge i alt vedrørende hestens pleje og brug, specielt med henblik på deltagelse i ridearrangementer, og dermed udbrede kendskabet til ridesporten. Endvidere er det klubbensformål, at medlemmerne ved deltagelse i klubbens mange forskellige idrætsmæssige og socialearrangementer dels får lyst til at deltage aktivt i det daglige foreningsarbejde, dels tager etmedansvar for en god trivsel blandt både heste og ryttere i Lyngby-Taarbæk Rideklub. Endeliger det klubbens formål at udvikle et sportsligt og socialt miljø, der giver plads til alle aktive ryttereog deres familier.
§ 3. Dansk Rideforbund og Dansk Idræts-Forbund
Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Dansk Idræts-Forbund, hvorfor klubbenog hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds love, reglementerog bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.
§ 4. Medlemskab af Lyngby-Taarbæk Rideklub
Alle personer med relevant tilknytning til etablissementet skal være aktive medlemmer af LTR. Ved relevant tilknytning forstås:
• har hest opstaldet
• har part på opstaldet hest
• får rideundervisning
• udefrakommende ekvipager, der har aftale om benyttelse af etablissementets faciliteter.
I klubben kan optages aktive og passive seniorer og ungdoms- og juniormedlemmer. Pårørendetil aktive medlemmer kan optages som medlemmer i kategorien passive seniorer. Passive medlemmer af Lyngby-Taarbæk Rideklub er valgbare til bestyrelsen.
Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket, som afleveres på klubbens kontor.Medlemskabet er gældende fra den dato, den underskrevne indmeldelsesblanket er modtaget. 2
Dog kan deltagelse i arrangementer først finde sted, når kontingent er betalt. For børn og ungeunder 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde rideklubbens vedtægter og reglementer samt til leveop til klubbens formål.
Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsens kasserer med en måneds varsel til udgangen afkontingentperioden per den 31.december. I forbindelse med udmeldelse skal medlemmetseventuelle økonomiske mellemværende med Lyngby-Taarbæk Rideklub afvikles. Ved ophør afrelevant tilknytning til stedet sker udmeldelse automatisk ved kontingentperiodens udløb,medmindre andet aftales.
§ 5. Karantæne og eksklusion
§ 5 a.
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til etmedlem, der ikke overholder klubbens vedtægter, gør sig skyldig i usportslig optræden eller påanden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves,at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.Medlemmet skal have ret til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemningen finder sted.Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra denpågældende klub er inhabilt.
§ 5 b.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fraklubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagenved skriftlig afstemning, og for vedtagelse krævet et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blankestemmer tæller som afgivne). Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig.Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for DanskRide Forbunds Amatør- og Ordensudvalg inden 4 uger.
§ 5 c.
I det af stykke b omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemningog med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer afgøre, at sagen indbringes for Dansk RideForbunds Amatør- og Ordensudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andrerideklubber eller evt. indstilles til Dansk Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andrespecialforbund under Dansk Idræts-Forbund (eksklusion).3
§ 6. Kontingent
Medlemskontingentet for perioden 1. januar til 31. december fastsættes ved den ordinæregeneralforsamling efter forslag fra bestyrelsen.
Er medlemskontingentet ikke betalt inden 30 dage, ophører vedkommendes medlemsrettighederi klubben, og vedkommende kan kun optages på ny mod betaling af restancen + restancegebyr.
Ved optagelse i klubben betales foruden kontingent et indskud, der fastsættes pågeneralforsamlingen. Forfaldent kontingent skal betales, uanset ophør af medlemsrettigheder, jf.§ 4.
Bestyrelsen kan udmelde et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikkehar betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom.
De af klubben ansatte beridere og ridelærere, dog ikke amatørtrænere, er fritaget forkontingentbetaling, uden at dette har indflydelse på deres medlemsstatus og stemmeret.
Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar over forgeneralforsamlingen. Kontingentforhøjelser skal varsles over for medlemmerne minimum 3måneder før, forhøjelserne finder sted.
§ 7. Bestyrelsen for Lyngby-Taarbæk Rideklub
Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der alle skal værefyldt 18 år. På generalforsamlingen vælges formanden direkte, og derefter vælges den øvrigebestyrelse samt 2 suppleanter.
Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med næstformand, kasserer og sekretær. Endvidereudpeges fra bestyrelsens midte en forældrerepræsentant, som især har ansvar for at sikre, at de yngste medlemmers interesser varetages i klubarbejdet. Det forudsættes, at forældrerepræsentanten selv er medlem og har et barn, som er aktivt medlem af rideklubben.
Fraværende valgbare medlemmer kan vælges, når der skriftligt foreligger tilsagn om, at vedkommende vil modtage valg til den foreslåede post.
Juniorerne alene vælger 2 juniorrepræsentanter samt 1 juniorsuppleant. De valgte må ikke værefyldt eller fylde 18 år i det år, de vælges.
Der afgår hvert år henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 juniorrepræsentant samtjuniorsuppleanten - første gang efter lodtrækning.
I tilfælde af vakance for formand eller et andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, eller såfremtsuppleanterne ikke måtte ønske at indtræde i bestyrelsen, supplerer bestyrelsen sig selv indtilnæste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.
Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primære udvalg, men med et bestyrelsesmedlem som udvalgsformand. Genvalg kan finde sted.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
1. Etablissementsejere og/eller bestyrelsesmedlemmer for etablissementet/den selvejende institution.
2. Ejere og forpagtere og/eller bestyrelsesmedlemmer for den ejerinstitution, hvorklubben holder til.
3. Undervisere, dog ikke amatørtrænere.
4. Ansatte på etablissementet.
5. Medlemmer, der ikke har relevant tilknytning til etablissementet (jf. § 4).
§ 8. Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller på forlangende af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.Bestyrelsen indkaldes skriftligt med 1 uges varsel med angivelse af dagsorden. Allebestyrelsesbeslutninger tages ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemmeafgørende. For at en gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst 2/3 af bestyrelsensmedlemmer være til stede og deltage i afstemningen
Der føres protokol over forhandlinger på bestyrelsesmøderne. Protokollen skal underskrives afalle tilstedeværende ved det efterfølgende bestyrelsesmøde.
§ 9. Tegning og hæftelse
Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dennes tarv på bedste måde.Bestyrelsens formand, næstformand, kasserer og sekretær er tegningsberettigede.
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledesskal låneoptagning godkendes af generalforsamlingen.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, sompåhviler foreningen.
§ 10. Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar.
Tid og sted for generalforsamlingen skal tillige med dagsordenen og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag fra de øvrige medlemmer skriftligt og/eller ved opslag meddelesklubbens stemmeberettigede medlemmer med mindst 14 dages varsel.
Dagsordenen til ordinær generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent (dette punkt ledes af bestyrelsesformanden).
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Forelæggelse af årsrapport for det forløbne år til godkendelse.
4. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
6. Fastsættelse af medlemskontingent og godkendelse af øvrige kontingenter.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Valg af formand.
9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
11. Valg af juniorrepræsentanter og juniorsuppleant.
12. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
13. Eventuelt.
Der kan ikke træffes beslutninger vedr. de emner, der drøftes under punktet ’Eventuelt’.
Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke er medlem af bestyrelsen.
Stemmeret har medlemmer over 18 år, der har betalt kontingent, og som har været medlemmer i mindst 3 måneder. Endvidere har forældre til eller værger for medlemmer under 18 år stemmeret.
Afstemning skal ske skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det – ved personvalg dog på forlangende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Enhver beslutning træffes, hvor intet andet erbestemt, ved simpelt flertal. Står stemmerne lige, forkastes forslaget.
Der udarbejdes referat over generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.
§ 11. Ændringer af vedtægter for Lyngby-Taarbæk Rideklub
Ændring af vedtægterne for Lyngby-Taarbæk Rideklub kan ske på enhver generalforsamling.
Til vedtagelse af forslag om ændring af klubbens vedtægter kræves, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er mødt, og at mindst 2/3 af disse stemmer for forslaget.
Såfremt der på generalforsamlingen ikke er mødt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigedemedlemmer til at træffe en sådan beslutning, kan der inden 3 måneder indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 majoritet af de hér fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 12. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når denne anser dette fornødvendigt, eller når mindst 20 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Afholdelse af en ekstra ordinær generalforsamling forudsætter, at der er tale om et eller flere klart angivnespørgsmål, som skal behandles af generalforsamlingen. Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal finde sted senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt eller ved opslag med mindst 8 dages varsel.
Beslutninger på den ekstraordinære generalforsamling vedtages med et flertal på 2/3 af defremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 13. Regnskab
Lyngby-Taarbæk Rideklubs regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen afgiver årsrapport for detforegående år til revisoren.
Årsrapporten – med revisorens påtegning og underskrift - forelægges den ordinæregeneralforsamling til godkendelse.
§ 14. Revision
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor. Revisoren skal hvert år gennemgå årsrapporten og påse, at beholdningerne er til stede.
Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten skal forsynes med påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
§ 15. Opløsning af Lyngby-Taarbæk Rideklub
Bestemmelse om opløsning af Lyngby-Taarbæk Rideklub kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, atmindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
For at forslaget kan vedtages kræves det, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, som ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen om at opløse rideklubben kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede der er til stede.
Eventuelle aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiviteter inden for distrikt 1. Eventuelle aktiver kan ikke tilfalde rideklubbens medlemmer.
Således vedtaget på generalforsamlinger 9.2.1983, 23.2.1987, 17.2. 1988 og 16.5 2011.